RESTAURANT SMÖR

Med tydelige referencer til dansk madhistorie og råvarer serverer Restaurant Smör nyfortolkninger af godt, dansk smørrebrød og lune retter.

Rammen for vores restaurant i Nationalmuseet er et klassisk, dansk værtshus i en elegant og familiær udgave. Her er der plads til både store og små, til besøgende fra nær og fjern, og til den lille og store sult. Der er bordservering, og man kan altid besøge Restaurant Smör uden at betale entré til udstillingerne.