Nationalmuseets kæmpe store kagebord

Med inspiration fra det sønderjyske kaffebord inviterer Restaurant Smör og Nationalmuseet til Københavns største kagebord, hvor alle aldre kan gå ombord i et overflødighedshorn af lagkager, flødekager, tørkager, tærter, bærkager, konditorkager, boller, marmelader m.m. Alle kan (skal) spise til de sprækker og der er inkluderet saft, kaffe og te i prisen.

Udvalget vil skifte fra weekend til weekend og fra time til time. Det eneste vi kan love er, at der er rigeligt at vælge mellem og der er noget til enhver smag – og alder.

Pris 200.- pr. person, inkl. kaffe, te og saft

125.- for børn under 12 år

Første dag med Nationalmuseets kæmpe store kagebord er lørdag d. 12 maj.